En klub hugget af den bornholmske granit!
Om Baltic Basket
Baltic Basket er en basketballklub hjemmehørende i København. Klubben har siden sæsonen 2019/20 trænet i Efterslægtens idrætshus NOBIS i Nordvest efter en årrække i DGI-Byen.
Langt de fleste hjemmekampe afvikles i Hillerødgadehallen på Nørrebro.


Lidt historie
Baltic Basket blev stiftet i 1990 af en flok eksilbornholmere, som navngav klubben efter Østersøen (The Baltic Sea). Tilknytningen er der stadig, selv om de fleste spillere nu kommer andre steder fra.
I de første år trænede klubben rundt omkring i København, men da DGI-Byen blev bygget, var det oplagt at søge permanent ophold på Vesterbro, en bydel som i den grad savnede en basketklub. Det var også startskuddet til at begynde at tilbyde ungdomsbasket.
Holdene i sæsonen 2022/23
I denne sæson har vi et damehold, SD2, i serie 1 damer øst og et herrehold, SH1, i 2. division. Der vil desværre ikke være ressourcer til at etablere ungdomshold i denne sæson.
Trænings- og kampfaciliteter
Alle klubbens hold træner i Efterslægtens idrætshus NOBIS i Nordvest. Her er der fine træningsfaciliteter med 6 basketballkurve og mulighed for styrketræning. Klubbens hjemmekampe afvikles i Hillerødgadehallen på Nørrebro.